Vild Med Svans

Vild Med Svans


Drama Queens, bøssesprog og sårende stikpiller

November 07, 2020

Vi både quizzer, griner og diskuterer, når snakken falder på begreberne 'drama', 'shady behavior' og andre gode "danske" udtryk for opførsel og oplevelser med masser af drama, sladder, bagtaleri og små sårende stikpiller. Er det et fænomen, der har ekstra meget råderum blandt homoseksuelle og hvad er det, der har draget os til dramatisk opførsel, vi ikke er stolte af den dag i dag? Vi tager en test og finder ud af hvem af os, der er den største drama queen og snakker om hvordan dramaet har vist sit grimme, sjove og latterlige ansigt gennem vores liv. Aleksander fortæller om dramatisk dødskørsel med Æselmanden i de græske bjerge og Josias om håndjern og irrationel frygt for at blive kidnappet i Tunesien. Alt det og meget, meget mere. God lytter og I må altid gerne skrive til os, dele jeres historier med os, tagge og like på Instagram og kaste stjerner på iTunes osv. Det varmer! <3 kh. Os