Vild Med Svans
Forelskelse! Den forfærdelige og fantastiske homokærlighed
Vi læser op af en passage fra bogen 'Giovannis værelse' af James Baldwin, der fører os tilbage til en tid i vores egne liv med skjulte homokys på drengeværelset og forbudte følelser for klassekammerater. Hvorfor er det SÅ svært at blive forelsket og hvorfor ender det oftere i stor skuffelse end i spontane sommerromancer med perfekte pastelfarver i Toscana? Hvad skal der til før man tør tage en chance, miste kontrollen og lade en anden overtage styringen i hjertekammeret? Vi diskuterer dating og drømme om den dejlige følelse af forelskelse, samt den sorg den ulykkelige udgave kan medføre.
Vi snakker også om situationen i USA og om vigtigheden af at tage aktivt afstand til racisme og finde sin stemme som anti-racist, samtidig med at man lærer og lytter til dem der ved mest. Vi har f.eks. fundet stor viden fra vigtige sorte stemmer hos bl.a.:
A Seat at the Table (podcast med Naima, Stephanie og Ingrid om at være sort og kvinde i Danmark)
13th (dokumentar fra 2016 om fængelssystemet i USA, og hvordan dette hænger sammen landets alt for lange historie med racemæssig ulighed)
Sibling Rivalry (podcast med de amerikanske drag queens Monét Xchange og Bob the Drag Queen, særligt deres nyere afsnit giver et hårdt men vigtigt indblik i livet som sort og queer i USA)
Samtaler om bl.a. Black Lives Matter og Intersektionalisme mellem Bob the Drag Queen & Peppermint på YouTube
I Am Not Your Negro (dokumentar om race i USA baseret på James Baldwins ufærdige roman, Remember This House)