Vi er vokset op med at monogami er den eneste rette vej at tage i labyrinten kaldet parforhold. Men skilsmisseforældre og manglede monogame rollemodeller har fået os til at stille spørgsmålet - er det monogame parforhold ren utopi? Er det muligt at krop, sjæl og hjerte kan leve sammen med én eneste person resten af livet eller vil kroppen altid kræve andres berøring og egoet andres opmærksomhed? Kan et åbent forhold være løsningen for at stille sulten? Vi bygger en berøringspyramide, som skal høres forklaret for at forstås og en af os springer som mulig demiseksuel. God lytter!