Vild Med Svans
Svansernes Jul! Make the Yuletide Gay
Vi svinser og svanser og snakker i dette afsnit om JULEN. Den er ikke altid lutter bjældeklang, girl. Julen burde være svansernes højtid, men for os, er det ofte en reminder, om hvor lidt vi passer ind i den "normale" voksenlivsrutine. Vi bliver sgu lidt stressede over det perfektionspres og den tvangshygge, der bliver presset ned over os i denne tid. Men vi giver et bud på, hvordan man kan svanse julen lidt mere op og sætte sin nissehue, som man ønsker. Måske kan det være meget godt at bryde med nogle traditioner og ryste julemandens pose lidt? Vi synger også - mod Aleksanders vilje - en julesang og diskuterer julemusik, kirke og voksne mennesker, der elsker risengrød hele året, dyrker julekalendre og finder nisser ude i skoven. Måske kan vi alligevel lære noget af dem og bringe lidt magisk barnenaivitet tilbage ind i vores liv...? GOD SVANSEJUL til alle!