Har du svært ved at finde de gode historier i din virksomhed? Mangler du forståelse og et par værktøjer, måske mere modeller, så skal du komme denne episode af podcasten PotterCut i øret. Du finder episode er på Spotify & Apple Podcast. Kenneth Dürr lever af at fortælle historier. Og han får det til at lyde legende let. At spotte og fortælle de gode historier fra virksomheder. Kenneth deler en model og et framework. Metoder han selv bruger, når han skal ”spotte” og fortælle en god historie. Modellen STOR får du her - Frameworket ”De Fire Esser” får du ved at signe dig op her. Frameworket skal du bruge, når du sidder med en god idé (godkendt af STOR-modellen) og skal skrive selve teksten. Det sikrer, at du ikke "begraver" det mest spændende, men i stedet leder læseren gennem en dramaturgisk kurve, der skaber en følelsesmæssig reaktion. Men først får du STOR modellen. STOR-modellen er et praktisk værktøj, der hjælper dig med at vurdere, om en hverdagsoplevelse faktisk har potentiale til at blive en god historie. Altså, om det er en "stor" historie frem for en "lille" historie, der måske ikke er værd at fortælle. Modellen fungerer som en tjekliste af fire elementer. Hvis din fortælling indeholder alle fire (eller de fleste af dem), har den ingredienserne til at fange og fastholde modtageren. S – Spænding Der skal være et element af uvished. For at fange opmærksomheden skal modtageren føle, at vi ikke helt ved, hvordan det ender, eller hvad der vil ske. Hvorfor det virker: Spænding udløser dopamin i hjernen. Det gør os fokuserede og villige til at lytte videre. Eksempel: En kunde kommer ind i en butik med et spædbarn og er nervøs for, hvordan besøget skal gå. Spændingen ligger i spørgsmålet: "Går det galt, eller går det godt?". T – Transformation Ofte det vigtigste punkt. Der skal ske en forandring. Vi skal bevæge os fra A til B. Historien må ikke være statisk (f.eks. "vi var gode, så gjorde vi noget godt, og nu er vi stadig gode" - det er kedeligt). Der skal være en udvikling, hvor en person eller en virksomhed har rykket sig eller lært noget. Hvorfor det virker: Når vi oplever, at tingene falder på plads eller løser sig gennem en forandring, udløser hjernen oxytocin, hvilket giver en følelse af velvære og forbindelse. O – Overraskelse En god historie indeholder noget uventet. Det kan være en handling, der skiller sig ud fra det normale, eller en drejning, man ikke havde set komme. Hvorfor det virker: Overraskelser kan få os til at smile, grine eller blive rørte. Det udløser endorfiner, som hjælper os med at huske historien bedre. Eksempel: I historien med spædbarnet var overraskelsen, at personalet trådte til og vuggede barnevognen, mens moderen fik tjekket øjnene – en uventet ekstra service. R – Risiko Der skal være noget på spil. Risiko betyder ikke nødvendigvis liv eller død, men at der er en chance for, at projektet eller situationen kunne mislykkes. Uden risiko er sejren ligegyldig. Anvendelse: Risiko fungerer ofte godt som starten på historien (et "hook"), hvor man præsenterer problemet eller tvivlen, før man udløser spændingen. Hvordan bruger du modellen i praksis? Du bruger STOR-modellen som et filter. Når du tror, du har en idé til et opslag eller en case, stiller du dig selv spørgsmålene: Er der Spænding? Sker der en Transformation? Er der en Overraskelse? Var der en Risiko? Hvis svaret er "nej" til det hele, er det en "lille" historie, som du nok bør lade ligge. Hvis du kan svare ja til flere af elementerne, har du en historie, der er værd at arbejde videre med. Du kan tænke på STOR-modellen som en kvalitetskontrol ved et samlebånd. Inden du sender en historie ud i verden, lader du den køre igennem STOR-maskinen. Hvis den mangler alle fire dele, bliver den sorteret fra som skrot. Men hvis den lyser op på parametre som Risiko og Transformation, får den et kvalitetsstempel og er klar til at blive delt med dit publikum. ...