Office 365 HQ Podcast

Office 365 HQ Podcast


Episode 4: Skype eller Skype For Business?

September 29, 2015

I dag skal jeg snakke om Skype For Business. Skype For Business er lidt lige som OneDrive For Business. Det er et produkt der har skiftet navn nogle gange de sidste 5 år. Først hed Communicator, eller Office Communicator. Så hed det Lync og nu hedder det Skype For Business. Jeg er lidt bange for at det er marketingsafdelingen i Microsoft der forsøger at blande nogle brandingnavne sammen for at se om det giver en mere genkendelig effekt. De har sikkert haft nogle fokusgrupper til at fortælle dem at det giver god mening. Desværre er min mening at det forvirrer mere end det gavner. Ligesom med Onedrive For Business, så har Skype For Business ikke ret meget med Skype at gøre. Og så alligevel lidt mere end først antaget. Jeg stiller dem lige op og sammenligner lidt.

Login på SkypeFB er det samme som dit Office 365 login. Har du ADFS sat op, ja så er dit Office365 login så det samme som dit AD-login, hvilket vil sige at når du er logget på din computer er du logget på Office365 og Skype FB.

Den åbenlyse fordel er selvfølgelig at med Skype For Business kan du snakke sammen med folk der "kun" er på almindelig Skype. Der er nogle begrænsninger når du krydser Business med almindelig skype. F.eks. har jeg oplevet en del problemer med at dele indhold på tværs af platformene. Og jeg har også oplevet en del problemer, hvis du skal lave en kald med f.eks. 3 brugere og den ene er almindelig skype. Så virke det ikke rigtig. Men normalt en-til-en samtaler, fungere rigtig fint på tværs af platformene. Det er også en ret ny ting, så jeg er sikker på at der er nogle krøller hist og her der skal rettes ud, før Microsoft får det til at være en problemfri oplevelse. Jeg vil sige at jeg bruger selv begge programmer, da jeg er tvunget til at bruge almindelig Skype nogle få gange om måneden. Men ellers så er min Skype Bor Business min primære kommunikationsplatform ud over telefon og e-mail.

Skype For Business snakker sammen med din Office 365 (Hvis man lige regner med at det er der du har den, man kan nemlig også får sin egen Skype For Business server og installere den lokalt og så få den til at snakke sammen med sin lokale Exchange og SharePoint). Sidespor.. Men den snakker sammen med din Office 365 på den måde at hvis du f.eks. har booket en masse ting i din outlook kalender, så læser SkypeFB din kalender og sætter automatisk din status herefter. Hvis du er i gang med at brose rundt på SharePoint og ser hvem der har uploadet et dokument, så kan du med det samme se deres status direkte i SharePoint og hvis du klikker på det rød/gul/grønne ikon, ud for deres navn, så kan du også se hvornår denne person er ledig eller hvornår personens næste møde er. Kort sagt den kigger også i kalenderen på den valgte person, inde fra SharePoint.

På den måde er Skype For Business integreret i Office 365, ved at den holder øje med alles kalendre og derefter angiver deres status, enten i skype eller på din kontaktliste.

Med SkypeFB kan du f.eks. også optage dine møder. Også video hvis du deler indhold. Så hvis du holder et møde, så kan du lige optage mødet og når det er færdigt, så kan du sende optagelsen til deltagerne. Skal du lave referater af møder, er det altid nemmere at se videoen efterfølgende for at være sikker på du har fanget alt korrekt, eller se efter om du har forstået det hele som det var ment.

Med SkypeFB kan du planlægge møder, direkte fra Outlook. Hvis du f.eks. planlægger et onlinemøde, så får du et virtuelt møderum, hvor du på forhånd kan uploade dokumenter og powerpoint, mødedeltagerne kan downloade. Når mødet starter, kan du have en lobby folk skal igennem, før de får adgang til mødet. Det kan være en rigtig god ting, hvis det er et offentligt møde, hvor du har lagt linket til mødedeltagelsen på dit website. Det kan også være det er et lukket møde og så du bare skal bruge det virtuelle møderum til at præsentere et produkt for nogle potentiel