Krigskunst Podcast
Militær innovation
Militære organisationer skal være innovative og følge med tiden. De militære styrker som formår at udvikle sig, og som kan gennemskue fremtidens behov, har nemlig fordelen i krig. Men innovation er ikke let, og der er mange historier om innovationsprojekter som kører af sporet.
Så hvordan foregår militær innovation, og hvordan skaber man gode vilkår for succes? Det er emnet i denne udgave af Krigskunst Podcast. Laura Schousboe fortæller om sit PhD-projekt, hvor hun har forsket i militær innovation. Vi berører også den nye forsvarsindustrielle strategi og problematikken om hastigt voksende priser på moderne militær teknologi.
Gæst: Laura Schousboe, PhD-studerende ved Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet
Værter: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, og Kasper Wester, journalist på OLFI
Episode: 023
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com