Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast


Gettysburg: Et blodoffer for et nyt USA

August 15, 2025

Få militære slag i amerikansk historie har opnået samme mytiske status som slaget om Gettysburg, der blev udkæmpet i sommeren 1863 som led i den amerikanske borgerkrig. Kampene i og omkring den lille by i delstaten Pennsylvania er stadig de mest blodige slag på amerikansk jord nogensinde og markerede et vendepunkt i borgerkrigen, som tvang sydstatsgeneral Robert E. Lee på retræte og vendte unionshærens krigslykke.  

I løbet af det godt halvandet århundrede, der er gået siden, har slaget været genstand for utallige skildringer i populærkulturen. Men hvad skete der i grunden på slagmarken, og hvorfor er det stadig relevant at beskæftige sig med Gettysburg og den amerikanske borgerkrig i 2025? I bogen “Gettysburg: Et blodoffer for et nyt USA” giver militærhistoriker og USA-ekspert Philip Christian Ulrich sine bud på svarene. Hør ham fortælle om bogen i denne udgave af Krigskunst Podcast.

Gæst: Philip Christian Ulrich, militærhistoriker
Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 066

Links

Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.