Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast


Hvordan forbereder man samfundet på krise eller krig?

June 24, 2025

Den spændte sikkerhedspolitiske situation har ført til debat om, hvordan vi på samfundsplan bliver mere robuste, så vi kan modstå krise eller krig. Både på individ- og myndighedsniveau stiller den tilspidsede situation nye krav: Borgere opfordres til at have forråd af mad og vand til tre døgn i hjemmet, og i landets kommuner skal man styrke beredskaberne og igen til at have styr på sine beskyttelsesrum, og på landsplan har vi fået et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab.

Det hele kan virke uvant, men vi har jo – ganske vist i en efterhånden fjern fortid – stået her før. Under den kolde krig var mange af udfordringerne de samme. Hvordan håndterede man dem dengang, og hvad kan vi lære af at åbne historiebøgerne? Det spørger vi ph.d. Rosanna Farbøl om i denne udgave af Krigskunst Podcast. Rosanna Farbøl er koldkrigsforsker og adjunkt ved Aarhus Universitet og har længe arbejdet med emner som psykologisk forsvar, information om kriser og krig til befolkningen, beskyttelsesrum og meget andet, der igen er blevet højaktuelt.

Gæst: Rosanna Farbøl, historiker og adjunkt ved Aarhus Universitet
Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 064

Links

Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.