Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast


Ellemann-Jensen: Ukrainerne kæmper vores kamp – vi skal hjælpe

December 09, 2024

Det er bydende nødvendigt, at Ukraine vinder sin eksistenskamp mod Rusland. Det mener tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, der efter sin exit fra dansk politik har stillet sig i spidsen for Den danske Ukraine komité. Komiteen har siden få uger efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 haft stor succes med at indsamle penge ind til ukrainernes forsvarskamp. Det er der behov for, og selvom Danmark ligger i toppen af listen over statslige bidragydere, kan ukrainerne ikke få for megen hjælp, mener han.



Men hvorfor er der overhovedet behov for private initiativer? Hvad er konsekvensen, hvis Rusland vinder krigen? Gør vi i Danmark og Europa nok for ukrainerne og vores egen sikkerhed? I denne udgave af Krigskunst Podcast taler vi med Danmarks tidligere forsvarsminister om, hvorfor det i hans øjne er altafgørende at støtte Ukraine.



Vi drøfter også, hvordan Jakob Ellemann-Jensens erfaringer som soldat og officer har formet ham som menneske, erhvervsmand og politiker.



Gæst: Jakob Ellemann-Jensen, formand for Den danske Ukraine komité og fhv. forsvarsminister
Værter: Kasper Junge Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 058



Links





Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.



Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com