Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast


Risikerer Ukraine at strække sig for langt?

March 31, 2025

Våbenhvileforhandlingerne er i gang, men hvordan går det egentlig med krigen i Ukraine? I dette afsnit vender vi blikket mod slagmarken. Hvordan ser situationen ud – militært og strategisk, men selvfølgelig også politisk? Hvordan oplever ukrainerne selv deres muligheder i en krig, der trækker ud, og hvad kan de producere selv i deres hastigt voksende forsvarsindustri?



Vi taler også om den internationale støtte, som er under pres – især fra et USA, der tilslutter sig mange af Kremls talepunkter – og spørger, om EU og Storbritannien kan udfylde det tomrum, der måske snart opstår. Og så dykker vi ned i de aktuelle våbenhvileaftaler og ser på, om de kan være første skridt mod en større fredsproces – eller om Ukraine risikerer at strække sig for langt i håbet om amerikansk opbakning.



Anders Puck Nielsen træder for en stund ud af værtsrollen og deler ud af sin viden som “gæst”.



Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker
Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Episode: 061



Links





Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.