Penge-Tanken
#117 - Lad din irritation vise dig vejen videre
Kan du ikke bare komme i gang eller sige nej eller komme afsted. Du kender det sikkert godt, når du bliver så irriteret over at høre andre tale om det sammen igen og igen og igen, som de ikke får gjort eller godt kunne tænke sig at gøre. Dét punkt, hvor du føler, at dine ører falder af og du mærker en ulmen inden i med fare for, at du pludselig eksploderer ordene: enten så gør noget ved det eller også så ti stille. Men hvad nu hvis det i virkeligheden slet ikke handler om dem – men om dig. I dagens afsnit taler jeg med dig om, hvordan din irritation kan fortælle dig, hvor du med stor fordel selv kan sætte ind og få løst nogle blokeringer i dit eget liv. Og fordi alt i vores liv hænger sammen, så kan dine blokeringer også forhindre din økonomi i at flyde frit.