Penge-Tanken
#68 - Gør plads til dig selv i din økonomi
Når vi laver budget og generelt fordeler vores penge, kan vi godt komme til at glemme os selv i vores økonomi. Hvis du er en del af en familie, er der en overvejende risiko for, at du sætter alle andre før dig selv - og så ender du op med ingenting til dig selv. Det kan give dig følelsen af, at du knokler imens pengene forsvinder hver måned. Når jeg opfordrer dig til, at du gør plads til dig selv i din økonomi, så gælder det hele vejen rundt. I dagens afsnit guider jeg dig igennem, hvordan du kan sikre dig, at alle dine udgifter stemmer overens med dine ønsker og behov. Husk på at det er dine penge - alle sammen - så brug dem endelig på noget, som giver mening for dig og dit liv.