Magtens Tredeling

Magtens Tredeling


Episode 93 - Virtuel lovgivning

October 04, 2019

Medvirkende: Steffen Hebsgaard Muff, advokat med speciale i bl.a. robot og computerteknologi og Lars Konzack, lektor ved Københavns Universitet og forsker i bl.a. digital kultur, digital dannelse og gamification.

De fleste af os ved, at man ikke må stjæle. Vi må heller ikke gå ind på andres grund. Vi skal også tale pænt til hinanden, for ellers kan man ende i retten for injurier. Det er virkeligheden i den fysiske verden, og det er retningslinjer, som for de fleste er indgroet i vores måde at agere på i samfundet.


Men hvad sker der med de her rammer for adfærd, når vi bevæger os over i den virtuelle verden? Flere nærværende eksempler har vist med al tydelighed, at vores måde at tale sammen på på f.eks. sociale medier kan være noget mere konfronterende end i den virkelige verden. Men kunne det tænkes, at vi mennesker også er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet i cyberspace? Og hvordan er vi egentlig beskyttet, når vi f.eks. agere i spil og onlinecommunities?