Magtens Tredeling

Magtens Tredeling


Episode 48 - Det nye copyright-direktiv: fair regulering eller det frie internets undergang?

October 25, 2018

Medvirkende: Anders Lassen, direktør hos KODA.

Det har været et længe kendt problem, hvordan musikere, filmskabere, kunstnere og andre ophavsretshavere fortsat kan tjene til dagen og vejen, når platforme som f.eks. Youtube frit distribuerer indhold, der i mange tilfælde krænker ophavsretten og dermed undlader at sende royaltykroner tilbage til kunstnerne.

Den 12. september stemte Europaparlamentet det første udkast igennem til et nyt ophavsretsdirektiv, som skal ses som første skridt i forsøget på at regulere et marked, der ifølge mange kunstnere er løbet løbsk. Direktivet har dog allerede mødt massiv kritik fra bl.a. internetplatformene, der mener, at man med direktivet risikerer at kvæle det frie internet. Men hvad er egentlig op og ned i forhold til dette nye direktiv, og hvilke handlemuligheder giver det henholdsvis kunstnerne på den ene side og internetplatformene på den anden?