Magtens Tredeling
Episode 241 - Koda tager juridisk opgør med amerikansk AI-kæmpe
Den danske musikrettighedsorganisation Koda lægger sag an mod verdens største AI-musikplatform Suno. En tjeneste, der ifølge politisk og juridisk chef hos Koda Nicky Trebbien gemmer sig bag den manglende regulering af AI på EU-niveau.
”Suno har opbygget en milliardforretning (…) ved at bruge andres musik, og blandt andet også dansk musik, og det har de gjort uden at spørge om lov, uden at betale for det. Og det synes vi jo helt grundlæggende er forkert,” lyder det fra Nicky Trebbien i Magtens Tredeling.
Han fortæller, at Suno som verdens største AI-musiktjeneste repræsenterer en bekymrende tendens for danske musikere, der risikerer at miste indtægter i milliardklassen. Og han så derfor gerne, at politikerne, både i Danmark og EU-niveau, lavede lovgivning, der eksplicit italesætter truslen fra AI-tjenester mod musikkreatører.
Gæst: Nicky Trebbien, politisk og juridisk chef i Koda
Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.





Subscribe