Magtens Tredeling

Episode 210 - Kriminalisering af grooming
I 2023 trådte grooming-bestemmelsen i kraft i Danmark. I arbejdsgruppen, der kom med forslag til udformningen, sad lektor og jurist Nicolaj Sivan Holst, der hele tiden har været kritisk overfor at kriminalisere grooming og stadig er det i dag. Kun på et enkelt punkt har han rykket sig.
Et af kritikpunkterne, som Nicolaj Sivan Holst har, handler om nedsubsumering. Hvad det er, hvorfor det bekymrer Nicolaj Sivan Holst, og hvor han har rykket sig her lidt mere end halvandet år efter, at bestemmelsen blev skrevet ind i loven, kan du høre i denne uges afsnit af Magtens Tredeling.
Gæst: Jurist og lektor på Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst.
Vært: Cecilie Uhre
Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.