Magtens Tredeling

Magtens Tredeling


Episode 196 - Krænkelseskabalen del 4: Ræk fingeren op og sig, at det ikke er fedt

October 23, 2024

Det er de helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan man griber problemet med sexuel chikane og krænkelser an på en arbejdsplads, som Maria Reimer Rasmussen finder svar på, når hun i denne fjerde episode taler med nogle af dem, der fandt ud af, at deres arbejdsplads havde problemer og at tingene skulle gribes helt anderledes an. 


I Mærsk har de efter voldsomme erfaringer, hvor personale har været udsat for grov seksuel chikane iværksat et omfattende arbejde for at komme problemerne til livs. Det handler om alt fra ændrede emailadresser, til en helt ny kultur, og så at modige medarbejdere har turde fortælle deres historier direkte til kollegerne internt i virksomheden. I restaurationsgruppen Madkastellet har de skulle opfinde og opbygge en ny måde at tale om og skabe åbenhed om chikanerende og krænkende adfærd.


Maria Reimer Rasmussen, gæsteværten på miniserien Magtens Tredeling - Krænkelseskabalen, spørger også om vi egentlig kan nå frem til at opnå et helt chikanefrit miljø, og hun konkluderer på seriens helt overordnede spørgsmål:  Hvor godt er arbejdspladserne i Danmark rustet i 2024 til at håndtere krænkelsessager retfærdigt?


Kilder i denne fjerde del af Krænkelseskabalen: Marine Culture Lead i Mærsk Amalie Grevsen, HR-chef i Madkastellet Thomas Madvig, Advokat Peter Breum, Advokat og ansættelsesretschef i Dansk Erhverv Martine Kiding, erhvervspsykolog Louise Dinesen


Vært: Maria Reimer Rasmussen, jurist, tidligere advokat, ph.d om seksuel chikane på arbejdspladsen.

Podcastredaktør K-NEWS: Dan Poulsen.

Produktion: Rakkerpak.


Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.