I denne episode handler det om teateret under 2. verdenskrig, da Danmark er besat af tyskerne og mørklægning, spærretid, censur bliver hverdag. På revyerne forsøger man at narre tyskerne, og Poul Henningsens vise ‘Man binder os på mund og hånd’ bliver (sunget af Liva Weel) et symbol på den danske modstand under den fem forbandede år. På Det Kongelige Teater opføres der værker af tidens to store dramatikere Kjeld Abell og Kaj Munk. Munk er idealist. ‘En stridens mand’, som PH skriver, og i starten forført af diktatorerne i Europa. Efter besættelsen vender hans sympatier dog til brændende had, og også han bliver et symbol på kampen mod nazisterne. Den 4. januar 1944 bliver Munk henrettet af Gestapo, og Kjeld Abell, der ellers som mange andre af tidens kunstnere er gået under jorden, træder op på den kongelige scene og beder om et minuts tavshed for at ære digterpræsten. Min gæst er Rikke Rottensten, teaterkritiker og museumsinspektør på STORM. Museet dækker humor og satire i den populære scenekunst fra 1849 til i dag. 

Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen.

Lyd: Per Buhl  Ács.

Musik: Upright Music

Produceret for Dansk teater 300 år.

Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden

I næste episode handler det om efterkrigstidens teater og underholdning, og om 1960ernes kritik af velfærdssamfundet og 1970’ernes tv-dramatik.