Den Digitale Nomade
Nu er det slut og Friheden til at vælge….episode 038 – Den digitale nomade
Nu slutter eventyret, og et nyt kan begynde.
Vi har taget en ny beslutning. Det er fantastisk. Det gode, ved at noget slutter, er, at noget nyt kan begynde. Jeg er faktisk ret stor fan an forandring. I enhver forandring ligger der en udvikling og noget spændende. Vi mennesker har brug for at udvikle os, så vi ikke går i stå. Jeg kan godt lide at skulle noget nyt, men jeg kan også godt lide, at noget slutter. Specielt når man selv bestemmer, at det skal slutte. Når man har friheden til at bestemme selv.
De sidste 10 måneder har jeg rejst igennem 11 lande, sovet 45 forskellige steder i 45 forskellige rimelig dårlige senge. Spist ude 400 gange, og det kan ses. Rutiner har der ikke været meget af, men til gengæld har der været mange fantastiske oplevelser, som jeg vil huske resten af livet.
Men nu er jeg mæt, og beslutningen, om hvad der slutter, kan du høre om i dagens podcast.
FRIHED
Har du den frihed i dit liv, som du ønsker dig?
I sidste uge hørte jeg mit Linkedin netværk om, hvad de så som den ultimative frihed. Hvornår følte de sig frie, og om de havde den frihed i deres liv, som de gerne ville have.
Det taler jeg om i dagens podcast og giver ideer til, hvordan man kan skabe sig mere frihed i sit liv.
Det er en fact, at mange mennekser gerne vil have mere frihed i deres liv, end de har i dag, og det er faktisk ikke så svært at få.
Lyt med i podcasten for inspiration.
Som altid
DEL gerne podcasten i dit netværk eller giv den en anmeldelse.
Hvis du fik noget ud af det, så smid en ti krone seddel i kassen. Der er klapsalver hele vejen til Banken.
Kærligst Mille