KarriereSpring

KarriereSpring


Episode 3 - Peter Fredslund

December 12, 2025

Dagens gæst er Peter Fredslund


Peter er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2002, har været advokat og medstifter af Aumento Advokatfirma, censor på både Københavns Universitet og Advokateksamen - og i dag er han investor og medejer af to forlystelser på Bakken.

 

I dagens afsnit fortæller Peter bl.a. om sin studietid og vigtigheden af disciplin og læseplaner, fuldmægtigtiden med ”egensagsordning”, at stifte sit eget advokatfirma tre uger efter hans bestalling var i hus - og om at opgive trygheden og bevæge sig ud på ukendt territorie med investeringer i både IT-firmaer og forlystelser. 

 

Vi taler også om ’fuldmægtigauktioner’. For tiderne går op og ned - nogle gange så meget ned, at det bliver et arbejdsgiversmarked, hvor fuldmægtige må underbyde sig selv i kapløbet om den laveste løn og dermed jobbet.

 

Lyt med i Karriere§pring, når vi tuner ind på de mange muligheder juraen byder på. 

 

Vært: Andreas Tofte Bøndergaard


Karriere§pring publiceres af K-NEWS.dk, Karnov Group Denmarks nyhedsmedie om juraens verden.


K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af den juridiske verden. Find mere fra os på www.k-news.dk.