PÅ TUR
Kulturtårnet på Knippelsbro
Havneløbets små krabbølger klukker under Knippelsbro og de to ikoniske irrede kobbertårne. Engang var de en del af den travle industrihavn og bemandet med brofogeder og maskinmestre, der åbnede og lukkede broen mange gange hver dag, så skibene kunne sejle last længere ind i havnen.
I dag hænger gardinerne trætte og forladte i tårnet tættest på centrum, mens Christianshavnertårnet har fået nyt liv. Det er blevet til kulturtårn, cafe og intimt oplevelsessted.
Kom med Realdania Podcast op i Kulturtårnet, og hør hvordan man laver koncerter, talks, fredagsmiddage, kunstudstillinger og driver café, når man kun har 20 m2, og hvordan tårnets små rum sørger for, at man kan komme helt tæt på både kunstnere og tårnets andre besøgende.
Og så fortæller den sidste mester på broen om brotårnets fortid - om haverier, broer som ikke vil lukke og om at arbejde i den gamle industrihavn.
Realdania har støttet transformationen af kulturtårnet gennem kampagnen Underværker. Læs mere på Underværkers hjemmeside https://www.undervaerker.dk/projekter/kulturhus%20i%20knippelsbrot%C3%A5rnet
Besøg også Kulturtårnets hjemmeside og læs mere om kommende arrangementer og historien http://kulturtaarnet.dk/
Medvirkende:
Caroline Leth, projektleder og udstillingsansvarlig Kulturtårnet
Malthe Merrild, projektleder & journalist Kulturtårnet
Lars Erik Schmidt, Formand & projektleder af Kulturtårnet
John Pri, pensioneret bromester
Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer