Trods dårlige odds
#3: Smølfen
Anders Lund Madsen har vendt snuden mod Norddjurs, som har nogle af landets laveste huspriser og en høj andel af ung arbejdskraft fra de baltiske lande. Her fører den knaldblå bil Smølfen ham til den pensionerede syerske Birthe og flere kreative huse fyldt med hjemmegjorte prinsessekjoler, vraggods og søpindsvin. Her er al ting til salg for en meget lille mønt, for i Norddjurs handler det ikke om penge men om glæden ved at sy og samle i ro og mag. Jagten går herfra ind på unge mennesker, for hvad synes de om livet i Norddjurs? Sporet fører gennem Laredo Bar, højrehåndsrørt frikadellefars og store gårde med udenlandsk arbejdskraft.
Vært: Anders Lund Madsen
Medvirkende:
Birthe Thomasen, pensioneret syerske
Inger Godballe, det kreative hus
Ruth Qvist Andersen, indehaver af Laredo Bar
Litauisk mand fra gården
Pia Heike Johansen, Landdistriktsforsker ved SDU