En Freelancers bekendelser
En Freelancers bekendelser #6 Shit har jeg ADHD?
En Freelancers bekendelser #6 Shit har jeg ADHD?
Ny podcast er ude, om livet som Freelancer. I dag handler podcasten om struktur og ADHD.
Jeg har længe tænkt på, hvordan jeg fortsat kan bidrage med min store viden om livet som Freelancer, og nu er jeg klar med en splinterny podcast til dig, der brænder for Freelancelivet. I dag er afsnit 6 ude og det handler om struktur og min nye opdagelse, nemlig at jeg tror, at jeg har ADHD.
Vil du have flere nyheder om emnet: Så kom med her og meld dig til mit nyhedsbrev. Det udkommer en gang om ugen.
https://millespeak.dk/din-gateway-til-fremtidens-arbejdsliv/
Du kommer med ind i maskinrummet. Jeg deler ALT med dig. De sjove dage, de hårde dage, hvordan du sælger dig selv, dine pitch, bliver ved, tjener penge, får afslag og kommer op igen.
Sjette podcast handler om ADHD og struktur. Jeg har altid jokede med, at jeg nok har ADHD, fordi jeg har ekstrem meget energi, og fordi jeg generelt synes folk arbejder utrolig langsomt. (Og af alle mulige andre årsager, som du kan høre i podcasten). Men jeg er jo en pige. Og ingen piger i 80erne havde ADHD:) Selvom jeg ikke kunne sidde på en stol, og kun gik på hænder i timerne.
Nu er der sket det, at jeg faktisk har taget en DIVA test, som er den test Psykiateren bruger for at finde ud af, om der er belæg for yderligere undersøgelse. Og jeg fik svaret i min mail. Det kan du høre om i podcasten. Lad os bare løfte sløret for, at det var som om testen kendte mig. Det er sgu lidt voldsomt at være 47 år, og så opdage det. PÅ den anden side, fortælle jeg også, hvad jeg har gjort, for at kunne klare mig så godt som jeg har. Jeg har nemlig haft en struktur-krykke. Lækkert ord ikke?
Sluk min hjerne - bare et øjeblik.
Jeg er topforvirret. Undrende. Ked af det. Ustruktureret. Ivrig. Hyper og har fået 17 nye ideer siden jeg opdagede det i fredags. ( Åhhhh mand, sluk min hjerne) Selvfølgelig kan jeg ikke selvdiagnostisere mig, men jeg har lavet denne her podcast i total ømhed og sårbarhed og fordi jeg ved, at mange døjer med struktur i deres freelanceforretning.
Der er så meget, der pludselig giver mening. Både i den måde jeg arbejder på og den måde jeg har indrettet mit liv på. Jeg bruger nemlig min allerstørste styrke i mit arbejdsliv. Min utømmelige energi, ideudvikling, eksekvering ( Af alt det sjove) og at tale. Væk mig kl 2 i nat, og jeg kan tale om hvilke som helst emne. Bed mig om at læse en længere rapport, og det bliver et nej tak.
Tak fordi du er her.
Del gerne podcasten i dit netværk, med andre der driver freelanceforretning, så vi kan hjælpe hinanden. Giv den en kommentar eller stik den en anmeldelse.
Mille
Har du lyst til at støtte mit arbejde og får du noget ud af at lytte?
Så giv gerne et bidrag på mobilpay 26209282.
Det vil betyde rigtig meget.
Tak.