En Freelancers bekendelser

En Freelanceres bekendelser sæson 5 #1 unplugged
Velkommen tilbage til En Freelancers Bekendelser – Unplugged!
Mit navn er Mille Sjøgren – og ja, jeg ved det godt: Jeg lukkede jo egentlig podcasten før jul 2024. Men livet sker, ideer bobler op – og pludselig var der alligevel noget vigtigt, jeg gerne ville dele med dig.
Så nu er jeg her igen. Ikke med store forkromede planer. Ikke med lange sæsoner. Bare mig. Unplugged.
I denne lille miniserie deler jeg oplevelser fra mit freelance-liv de sidste fire måneder – erfaringer, der har rykket min forretning og måske også kan inspirere din.
Velkommen til sæson 5: En håndfuld korte, ærlige og ufiltrerede freelancers bekendelser!
I første afsnit taler jeg om hvordan du samarbejder med kunder, der ikke forstår din branche – og hvorfor det er afgørende at sætte dine egne spilleregler tidligt.
Jeg deler en personlig oplevelse, hvor jeg blev anklaget for at have brugt en AI-stemme i et speak – selvom det var 100 % min egen. En sag, der rørte ved noget dybere i mig som kunstner.
Hvordan håndterer man sådan noget professionelt (når man egentlig bare har lyst til at råbe op)?
Og hvordan beskytter du din egen kreativitet og værdi i en tid, hvor AI bliver en større del af markedet?
Det dykker vi ned i i dag.
Glæd dig også til de næste korte episoder, hvor jeg blandt andet tager dig med ind i:
- Hvordan du håndterer det, når kunder tror, du leverer AI – og hvorfor det kræver en ny form for forventningsafstemning.
- Hvordan det at sætte tempoet ned kan åbne for helt nye måder at tjene penge og få energi på.
- Hvorfor det er livsvigtigt som freelancer at vælge alt det fra, der ikke giver kærlighed, sjov, energi eller penge på kontoen.
- Hvordan du håndterer situationer, hvor folk lige vil “låne fem minutter” af din tid – og hvorfor det sjældent kun er fem minutter.
Og måske sniger der sig også et afsnit ind om det svære ved at aflyse aftaler.
Podcast: En Freelancers Bekendelser – Unplugged
Vært: Mille Sjøgren
Afsnit: Sæson 5 – Episode 1
Emne: Når samarbejdet går skævt – og vigtigheden af at kende (og sige) dine egne spilleregler som freelancer.
Kontakt: