Vi kan lige så godt acceptere det, det går ned ad bakke for huden, håret og knoglerne. Vi bliver alle ældre og skal dø, så enjoy the fucking ride! Men det er altså ikke altid så nemt at acceptere, hvorfor er vi så bange for fremtiden, for at blive kedelige voksne, for at ældes og for at miste den ungdommelige energi(tte)? Kan det være sejt at blive voksen og gammel? Skal der bare filles og botoxes eller hvad med at finde den indre accept og fred? Og hvad med anus, det bliver også gammelt, er anal botox svaret?
Hvornår er man for gammel til noget, f.eks. at blive far og klæde sig som Peter Mygind i Anna Pihl? Hvad med aldersforskellen - er det bare tal, eller kan det være en uoverkommelig kløft? Vi finder håbet hos celebre kendispar, der har fundet kærligheden trods flere årtier imellem dem.