Magtens Tredeling

Magtens Tredeling


Episode 36 - AI: Hvordan styrer vi robotterne?

September 13, 2018

Medvirkende: Jakob Kamby, partner og advokat med speciale i bl.a. digital forvaltning hos Kammeradvokaten og Niels Christian Ellegaard, partner og advokat med speciale i IT og outsourcing fra Plesner.

Kunstig intelligens er her allerede. Teknologien skaber muligheder, som for mange måske længe blot har været fjerne fremtidsscenarier, men den vækker også bekymring hos flere eksperter og forskere, der frygter, at teknologien løber løbsk, og at vi mister grebet.


Teknologien kalder på regulering. Microsofts danske direktør Marianne Dahl Steensen har opfordret de danske politikere til at skabe mere tillid til teknologien gennem øget regulering. I april meldte EU-kommissionen ud, at man har ambitioner om at gå i forreste linje i forhold udviklingen af den nye teknologi. Men hvad er det for en lovgivning, der skal skabe de bedste rammer for udviklingen af AI? Hvordan skaber man lovmæssige rammer, som ikke risikerer at kvæle udviklingsmulighederne? Det sætter vi spot i denne uge.