Help Marketing

Help Marketing


HM256: Video der fænger på de sociale medier (lær af Natholdet)

June 26, 2019

Hvordan laver man video, der fanger brugernes opmærksomhed med det samme?
I dette afsnit af Help Marketing giver vores gæst Lasse Olesen indblik i, hvordan Natholdet arbejder med video til de sociale medier. I afsnittet deler Lasse desuden ud af en række fif og tommelfingerregler. Dem kan du selv benytte dig af, hvis du vil i gang med at producere video til de sociale medier.
Ugens gæst: Lasse Olesen
Ugens gæst er Lassen Olesen, der til dagligt er social medie redaktør på Natholdet. Sideløbende arbejder Lasse som freelance indholdsskaber. Han rådgiver om digital videoer og er ekstern lektor på DMJX.
Hvis du vil høre mere fra Lasse, så kan du følge ham på LinkedIn. Har du spørgsmål til emnet digitale videoer, så send ham endelig en mail.
Tommelfingerregler til digital video
Til dagligt består en stor del af Lasses arbejde i at sortere i det videomateriale, der bliver sendt ind til redaktionen af Natholdets seere. Lasses opgave er at udvælge det mest interessante indhold. Det skal han gøre  spiseligt, så det med det samme fanger brugernes opmærksomhed på Natholdes Instagram og Facebook.
Men hvordan producerer og optimerer man videoklip, så de fungerer på de sociale medier? Lasse giver en række gode fif og tommelfingerregler, som han har for øje, når han laver videoklip til Natholdets sociale medier:

* Find det absolut bedste indhold, du har til rådighed. Lav en lille teaser for det. Skær det overflødige fra. Det kan du eksempelvis gøre i Premier Pro, som er Adobe pakkens klippeprogram.
* Tænk over videoens længde. På Instagram lyder det, at videoer i feedet skal være på omkring et minut. 15 sekunder for Instagram stories. Facebook opfordrer nu til, at videoer skal være plus tre minutter. Her er det vigtigt, at du forholder dig kritisk til, hvor meget dit content rent faktisk kan bære.
* Læg undertekster på klippet. I dag scroller brugerne ofte på de sociale medier uden lyd. Derfor er det helt afgørende, at der er undertekster til at sælge budskabet. Det kan gøres som en SRT-fil, der gør det muligt at slå undertekster til og fra.
* Tilføj visuelle effekter og fang brugernes opmærksomhed, når de scroller. Det kan være, at du zoomer ind, tilføjer en fakta boks, eller sætter et logo ind fra en virksomhed, der nævnes i klippet. Det skal være interessant nok til at brugerne stopper op og ser netop dit content.  Husk stadig at være tro mod din målgruppe og dit brands visuelle udtryk.
* Lav en fængende thumbnail. Særligt hvis du producerer video til YouTube er det helt afgørende, at du bruger tid på at lave en ordenlig thumbnail. Billedet skal indfange, hvad videoen handler om. Ikke mindst skille videoen ud fra mængden.

De gode eksempler af Natholdes video til sociale medier
Men hvordan ser det ud i praksis? Lasse har delt to klipper med os, der eksemplificerer ovenstående, som han har produceret til Natholdets Facebook side:
I det første videoklip laves der sjov med Danmarks håndboldstjerne, Mikkel Hansen.

I det andet eksempel ses et klip med Paprika Steen,