Man ser dem komme gående ud af ingenting, ud af tågen, ud af sneen, der aldrig mere falder, fordi havene stiger i takt med temperaturen.
Man ser dem komme gående med porcelænshvide ansigter, deres hænder er tomme, deres øjne søger og søger det hvide ud af øjnene.
Hvad taler de om, når de taler om at gå?
Ingenting.
De går bare, det er det eneste der giver mening for dem.
Har du nogensinde fortalt mig andet om dem, end at de gik hele tiden og meget langt? Hvad var det de søgte efter? Æg? Søgte de efter æg? Hvad skulle de med de æg? Spise dem?
Nej.
Bruge dem?
Ja.
Men til hvad? Skulle de reproducere sig selv?
Nej. Nej, de havde bare hørt, at hvis man spiser sine æg, bliver man til en fri kvinde ().
En kvinde? Ikke et frit menneske?
Nej, en fri kvinde. En kvinde, der spiser sine æg, bliver fri.
Nå. Men gik de bare hele tiden i det middelmådige vejr for at søge efter æg?
Nej.
Jamen, hvorfor så?
Æggene ligger i deres krop. De kan ikke gøre for det, for de er bare kvinder, og så er de nødt til at gå.
Men der var også mænd blandt dem.
Måske.
Måske var der ingen kvinder, måske var der kun mennesker.
Nej, der var både mænd og kvinder og de gik og gik og gik til de blev så trætte, at de faldt om.
Nå. Hvad skete så?
Ingenting.
Blev de liggende?
Ja. De blev liggende og så fandt man dem, eller det vil sige, at man fandt ikke dem, men man fandt deres æg.
Deres æg!
Ja, for de var blevet til deres æg!
Nej, dog!
Jo, dog!
Men hvordan? Æg? Kan jeg også blive til mine egne æg?
Nej, det siger Staten at det kan man ikke. Staten siger, at du skal tælle dine æg.
Tælle mine æg? Men jeg er en kvinde, jeg har kun ét æg hver måned. Og det falder altså ud. Jeg vil ikke have det i mig.
Men kan du spise det æg, hvis der skulle komme hungersnød? Kan du dele dit æg med andre? Med mig måske?
Nej! Nej, slet ikke, det ville være fatalt, det ville være et kompleks eller noget. At spise mig selv, jeg ville ikke holde det ud!
Nå. Men så hellere dø?
Nej, jeg vil aldrig bare hellere dø. Men det vil heller ikke komme så vidt.
Nå, ikke?
Nej, ikke her. Her har vi det pænt. Her har vi det så pænt, at
Nej, det er ikke derfor. Det er fordi, der mangler æg.
Æg?
Nej, ikke æg, undskyld. Børn, der mangler børn.
Børn? Mennesker?
Ja, mennesker, der mangler mennesker og de mennesker skal hjælpe de gamle mennesker, som sidder i plejehjemmene. De mangler hjælp.
Men der er jo allerede alt for mange mennesker i verden, hvorfor skal vi have flere af os? Er det fordi vi er pæne?
Nej!
Jamen skal vi bare reproducere os selv, fordi der sidder gamle mennesker og mangler vores hjælp? Det er ikke næstekærligt at få børn for Statens skyld. Eller er det?
Jeg ved det ikke, jeg tror det ikke. Det er en underlig diskussion. Måske skulle man bare sige, at alle skulle betale mere i skat og at alle skulle være lidt mere overskuelige.
Men hvad nu, hvis man ikke har det godt? Hvad nu, hvis man mener at tingene burde ændres, fordi mange ikke har det godt i dette system? Er systemet Staten?
Ja.
Okay. Så
Ja, præcis! Det kan man godt sige. Det lyder klogt.
Ja, men det er virkelig problematisk, det er synd og skam. Det handler om ressourcer og om hvordan vi tænker disse ressourcer, menneskeskabte som naturskabte, ind i systemet. Hvordan staver man forresten til system?
S Y S T E M.
Okay. Skal det også laves om?
Nej, det beholder vi, vi beholder sproget, så behøver vi ikke også at tænke på det.
Okay, så siger vi det. Men du glemte noget.
Hvad?
Det med de gående mennesker.
Åh, ja. Men de blev altså bare ved med at gå til de faldt om, og da nogen fandt dem, var de blevet til deres egne æg.
Okay.
Hvad mere?
Ikke mere.
Okay. Men så går jeg vist hjem nu.
Okay.
Ciao.
Ciao.