DENFRI podcast

DENFRI podcast


Kære DF-vælger: Grow some f**king balls

June 21, 2015

Allerede på nuværende tidspunkt er der sagt og skrevet meget omkring Dansk Folkeparti og deres store valgsejr. Der er også sagt meget skidt om Dansk Folkeparti og dets vælgere.

Verdenspressen har tilmed også opfattet, at der har været valg i Danmark, og at mere end 750.000 danskere har stemt på et parti, hvis tydeligste politiske budskaber er, at muslimer er et problem for det danske samfund, at asylansøgere skal holde sig væk eller sendes til Kenya, samt at forskere, der bekymrer sig over, hvordan vi behandler klimaet, er en samling klima-demagoger.

Verdenspressen er mildt sagt ikke begejstret for de 750.000 danskeres beslutning om at sende krydset efter et sådan parti. Flere udenlandske medier kalder Dansk Folkepartis valgsejr en sejr for den indre svinehund (http://www.fla.de/artikel/Valgkommentar-Jordskredssejr-til-den-indre-svinehund-1ce2a.html). Mit Facebook- og Twitterfeed minder ret meget om verdenspressens samlede udmelding, og det undrer mig faktisk.
Hvorfor blander DF-vælgerne sig ikke i debatten?
Når mere end 20 procent af den danske befolkning åbenbart har den verdensopfattelse, som Dansk Folkeparti repræsenterer, hvordan søren kan det så være, at jeg aldrig støder på den? Altså, lige bortset fra, når Mogens Camre slynger endnu en vederstyggelig svada efter danske muslimer, eller når formand Thulesen-Dahl forsøger at tæmme endnu en bizar udmelding fra en Dansk Folkepartist.

Ret skal være ret. Jeg følger også Morten Messerschmidt på Twitter, og selvom jeg sjældent er enig med ham, så påskønner jeg, hvordan han deler ud med holdninger og indsigt i hans politiske agenda. Han tager tilmed diskussionen en gang i mellem, frem for eksempelvis de fleste Venstrepolitikere, der blokerer én, hvis man stiller dem et spørgsmål.

Jeg finder det faktisk pligtværdigt at orientere sig om, hvad et parti, der nu repræsenterer 750.000 danskere mener, ligesom jeg forsøger at holde mig opdateret på, hvad de øvrige politiske partier får sendt ud af politiske udmeldinger.

Men jeg støder nærmest aldrig på nogen af jer 750.000 danskere, der åbenbart mener, at der for mange muslimer i Danmark og at klimaforskning er lig med klima-demagogik. Måske lige bortset fra, når jeg på Twitter engang i mellem bliver kaldt for ”humanist” (det er åbenbart et skældsord på de kanter?), hvis jeg udtrykker bekymring over bådflygtninge, der åbenbart bare skal have lov til at drukne.

Underligt nok er det altid en anonym profil med et fjollet profilbillede, der adresserer mig. Hvorfor anonym? Er det den Dansk Folkepartiske Edward Snowden, jeg åbenbart skal være beæret over at være i kontakt med? Eller er det en, der er på flugt fra noget eller nogen, som for eksempel den af DF frygtede godhedsindustri, der jo – som bekendt - slår alle ihjel med kærlighed og medmenneskelighed?

Anyway, det er ikke bare mig, der har det problem. Samtlige meningsmålinger gennem denne valgkamp (og der blev foretaget mange) kunne ikke forudsige Dansk Folkepartis ekstreme vækst. Hvorfor kunne de ikke det? Et af de mange svar, der melder sig, når man atter hos Megafon, Epinion, Greens og så videre skal selvransage på, hvordan meningsmålingerne igen tog fejl om Dansk Folkeparti, er at folk ikke vil sige, at de stemmer på Dansk Folkeparti.

Really? Min kone, som er skolelærer, fortalte mig forleden om en elev, der vist nok ikke måtte sige, hvad faderen stemte, fordi det vist var lidt pinligt. Pinligt at stemme på et parti, som 750.000 mennesker stemmer på? Seriøst?
Få dig nogle nosser
Der er et eller andet helt galt, når folk ikke tør stå ved, hvad de stemmer. Enten er det fordi man skammer sig over at stemme på Dansk Folkeparti, eller også er det fordi man er bange for stå ved sine holdninger. Uanset hvad er man en kujon, hvis man stemmer på Dansk Folkeparti og ikke gider stå ved det.

Løsningen er simpel: skift parti, hvis du skammer dig over at stemme på Dansk Folkeparti. Eller stem vider