For nylig kritiserede jeg, hvordan Politiken og andre medier dækkede computerspil ved ofte at fokusere på negative sider af spil, for eksempel hvordan computerspil tvinger børn til at bruge en masse penge. Artiklen faldt ikke i god jord hos Politiken, så vidt jeg kan forstå. Andre mente, at min kritik var lidt omsonst (https://twitter.com/SFanc/status/580663262083174400), fordi jeg anklagede Politiken for faktuelle fejl uden egentlig at underbygge mine anklager. Det må jeg jo råde bod på.

Først og fremmest vil jeg understrege, at artiklens pointe primært var at fremhæve problemet i, at . Nu er computerspil ikke rocket science, som man siger, men man burde i det mindste kunne forvente, at en journalist har styr på sit stof, når det resulterer i en artikel.

Inden du læser videre, sÃ¥ gør dig en selv tjeneste at læse Politikens “Guide: Her skal alarmklokkerne ringe, nÃ¥r børn fristes af pengespil (http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/ECE2544099/guide-her-skal-alarmklokkerne-ringe-naar-boern-fristes-af-pengespil/)â€, for artiklen bestÃ¥r af seks pointer, som jeg nu piller fra hinanden. Men jeg forklarer ogsÃ¥ lidt grundigere end Politiken, sÃ¥ pointerne faktisk giver mening frem for blot at agere som én lang skræmmekampagne. Derudover vil jeg – tro det eller ej – sÃ¥gar ogsÃ¥ støtte lidt op om nogle af pointerne i artiklen.
1. Derfor plager dit barn om flere penge til sit FIFA-spil
Abel har en PlayStation 4, som koster 3.000 kr (hvis den er købt hos en forhandler, der ligger i den dyre ende). Samtidig skal han have et såkaldt PlayStation Plus-abonnement, som koster 115 kroner for 90 dage (eller 375 kroner for et år) ulig de 150 kroner, som Politiken nævner, for tre måneder – Plus-abonnementet er påkrævet for at kunne spille online, altså over nettet, mod andre, fx hans venner.

Abel begynder at spille med vennerne, men ifølge Politiken klarer hans hold sig ikke specielt godt. Vennerne har nemlig betalt sig til bedre resultater, og derfor må Abel jo også punge ud for ikke at være den sociale taber i vennekredsen.

Dette skyldes, at vennekredsen åbenbart spiller FIFA Ultimate Team (også kendt som FUT), hvor man køber sig til bedre spillere via pakker med kort – helt ligesom vi kender det fra 1990erne, hvor det hele dog foregik analogt med samlekort. Man kan faktisk også blot spille FUT uden at betale en eneste krone. Man optjener nemlig den digitale valuta i spillet ved at vinde kampe og nå visse mål. Vil man derimod hurtigere frem i spillet, koster det dog kolde kontanter.

Hvis dit barn blot holder sig til den almindelige form for FIFA online mod vennerne, behøver han eller hun slet ikke at punge ud. Er der derimod et socialt pres fra vennerne om, at succes i FUT er et absolut must – ja, så må du som forælder overveje, om det er pengene værd.

. Der er en grund til, at man skal være 18 år gammel (eller 16 år afhængig af typen af kort), før man kan få den vidunderlige plastikdims. Er denne løsning ikke holdbar, så få dit barn til at tjene lommepenge. Tøm opvaskeren, gå med hunden, gør et eller andet. Lad være med bare at betale for digital valuta i FIFA uden omtanke – dit barn kunne jo tro, at man kan betale sig fra alt i denne verden.
2. Masser af ekstra indhold til pc-spil
Folk, der bryder sig om computerspil, og som ejer en PC, har helt sikkert den digitale distributionsplatform Steam installeret. Tænk på Steam som Amazon eller Zalando – bare for computerspil.

Steam er en digital markedsplads, hvor alle – og jeg mener alle – sælger deres spil eller i det mindste håber om at kunne sælge deres spil. Det er den ubestridte markedsplads for computerspil. Det er – som Politiken forklarer – gratis at oprette en bruger her. En bruger er påkrævet, da alt, man køber, bliver knyttet til ens Steam-konto. Det gælder spil, ekstra indhold til spil og alt andet, man finder på Steam.

Det unikke ved Steam er, at PC-platformen tilbyder et l