Ytringsfriheden er under angreb og den skal kynisk og kontant forsvares med 970 millioner kroner. Øget overvÃ¥gning, aflytning uden retskendelser og registrering af flypassagerer og taletidskort er blandt regeringens forslag til et “Stærkt Værn Mod Terrorâ€. Men værner man i Danmark virkelig nidkært om sin ytringsfrihed, eller kan friheden gradbøjes og tilpasses en politisk dagsorden?

I 2005 forlod Recep Tayyip Erdogan, dengang Tyrkiets premierminister, i vrede Danmark, da Anders Fogh Rasmussen ikke ville smide en journalist fra den København-baserede kurdiske tv-station Roj TV ud fra et pressemøde. Kun 11 måneder tidligere havde den tyrkiske ambassade i Danmark anmeldt Roj TV til Radio– og TV-nævnet grundet “bevarede relationer med en organisation på EUs terrorliste.†Knap 8 år senere faldt den første dom i Roj TV-sagen, hvor tv-stationen blev fundet skyldig i at sympatisere med og være talerør for Kurdistans Arbejderparti (PKK), hvis væbnede arm opstod som en reaktion på Tyrkiets årtier lange undertrykkelse af det kurdiske folk. Dén kendelse blev stadfæstet ved Østre Landsret den 3. juli 2013. Men sagen stopper ikke her.

Læs mere hos Wikileaks.org

For nogle måneder siden talte Julian Assange, stifter af Wikileaks, ved en konference i Istanbul via Skype. Bag ham var et afsnit fra et lækket telegram vedrørende Roj TV underskrevet af den amerikanske diplomat Terence McCulley:

“Vi er overbeviste om, at danskerne ville byde enhver mulighed for at handle imod Roj TV velkommen og for én gangs skyld slutte denne sag. Vi er dog ogsÃ¥ sikre pÃ¥, at de ikke vil skride fremad uden nye beviser eller en fremgangsmÃ¥de, der kan beskytte dem mod anklager om at bytte principper for den tidligere statsministers (Anders Fogh Rasmussen) karriere.â€

Hvad har da givet anledning til mistanke om, at Fogh var involveret i et beskidt spil om Roj TVs fremtid?

Assange har udtalt, at Wikileaks-telegrammerne vedrørende Roj TV er hans favoritter, for de “har det hele; Obama, NATO, censur, korruption, kurderne.†Wikileaks-telegrammerne indikerer tydeligt, at tyrkiske, amerikanske og danske myndigheder fulgte Roj TV-sagen tæt, og at amerikanerne og danskerne var opsatte på at formilde tyrkerne, som var blevet utålmodige med den langtrukne affære.

Ifølge den tyrkiske diplomat Tacan Ildem, lovede Danmark i 2009 i en aftale medieret af præsident Obama, at man til gengæld for Tyrkiets støtte til Fogh som generalsekretær i NATO ville afklare sine juridiske bestemmelser vedrørende Roj TV i forbindelse med at efterkomme kravet fra Tyrkiet. Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi fortalte uden omsvøb de italienske medier, at Fogh rigtigt nok indgik en aftale om at lukke Roj TV eller forvise stationen fra Danmark.

I et andet telegram står der om Foghs daværende sikkerhedsrådgiver, Thomas Ahrenkiel:

“[…] Ahrenkiel understregede, at den (regeringen) havde tydeliggjort vigtigheden af sagen (Roj TV) over for anklagerne. […] Han anerkendte, at et valg om ikke at anklage (Roj TV) ville føre til en “stor krise†mellem Tyrkiet og Danmark.â€

Summa summarum rejste Rigsadvokaten i september 2010 sigtelse imod de to firmaer bag Roj TV.

Roj TV sendte til millioner af kurdere i Kurdistan og diasporaen. Roj TV var i modsætning til statsstøttede kurdiske kanaler i Tyrkiet ikke underlagt restriktioner og censur og blev derfor kaldt kurdernes stemme. I nyhedsdækningen blev PKK naturligvis bragt op og nøjagtig som det tyrkiske militær omtales positivt i tyrkiske medier, blev PKK omtalt i sympatiske vendinger.

Hele tre gange gennemgik Radio– og TV-nævnet Roj TVs udsendelser og konkluderede, at kanalen ikke opildnede til vold. Men Tyrkiets berygtede klapjagt pÃ¥ kurdiske journalister og aviser er ikke begrænset af Tyrkiets geografiske grænser; Tyrkiets lange arme nÃ¥ede helt til Danmark og kulminerede til slut i retssager i Byretten, Østre Landsret og Højesteret. Tyrkiet var ikke tilfreds med den første dom, hvor Roj TV “kun†blev “dømt som talerør for terrorismeâ€. Egemen Bagis, daværende Europaminister for Tyrkiet, sagde, at Danmark med beslutningen havde “opfordret til terrororganisation og til “Breivikâ€-agtig racistisk mentalitet.†Sagen gik videre til Østre Landsret, og her inddrog man ogsÃ¥ sendetilladelsen.

Ifølge Østre Landsrets officielle retsdokument var det primære spørgsmål, om PKK er en terrororganisation i forhold til straffeloven, idet Roj TV ellers ikke ville kunne dømmes for at fremme terrorvirksomhed. Det er ikke nok i retten at henvise til statslige terrorlister; spørgsmålet skal undersøges uafhængigt af politiske interesser. Men hvor uafhængige var de kilder, der blev brugt i retten til at bevise, at PKK er en terrororganisation?

Det var et anonymt vidne for CTA (Center for Terroranalyse, en underafdeling af PET), som evaluerede PKK, og retsdokumentet opgiver navnene på fire kilder, som blev brugt under vidneforklaringen. Tre af de fire kilder, som er tænketanke eller organisationer beskæftiget med terrorvurderinger, er enten en del af den amerikanske regering eller økonomisk støttet af den amerikanske regering. Er det så muligt at konkludere, at evalueringen af PKK som terrororganisation blev foretaget på uvildig baggrund? Næppe.

Andre aspekter af retsforløbet gav ligeledes grund til at betvivle objektiviteten. Eksempelvis ville vidnet fra CTA ikke komme ind på, at Tyrkiet ligesom PKK er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for den blodige krig imellem dem. Konteksten om kurderne, PKK, Tyrkiet og nødvendigheden af en TV-station fri af Tyrkiets censur blev ignoreret i retten til fordel for en simplistisk, ensidig gennemgang af PKK.

Det er tankevækkende, hvordan retten negligerer Tyrkiets krænkelser af menneskerettigheder ved at hævde, at Tyrkiet er et demokratisk samfund. Det er et tegn på komplet uvidenhed, at man skriver:

“Dét forhold, at Tyrkiet i en række sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet dømt for at have krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder i sager om myndigheders hÃ¥ndtering af kurdiske forhold i Tyrkiet, kan ikke føre til et andet resultat.â€

Den eneste grund til, at der er tale om en “række†sager og ikke det reelle overvældende antal af sager, er på grund af de flere år lange processer ved menneskerettighedsdomstolen, og fordi de kurdere, som har været ofre for den tyrkiske stats brutalitet i årtier, ikke har midler til at føre sager ved en udenlandsk domstol, for ikke at tale om de repressalier, de udsættes for af den tyrkiske stat.

Tidligere justitsminister Morten Bødskov og kulturminister Uffe Elbæk understregede efter Byrettens dom i 2012 Danmarks “værdifulde samarbejde med Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme†ved at udtrykke ønske om at ændre lovgivningen. “Regeringen fordømmer terrorisme i alle dens formerâ€, sagde de i en pressemeddelelse. Hvad sætter grænsen for en form for terrorisme? Vage begreber om terrorisme som dette er netop dét, der karakteriserer den tyrkiske regerings nÃ¥deløse og arbitrære undertrykkelse af og politibrutalitet mod bÃ¥de tyrkere og kurdere.

Tyrkiet, kendt for at have de værste forhold for journalister, ytringsfrihed, vilkår for kvinder og børn og minoriteter, bliver støttet af Danmark i et spørgsmål om terrorisme. Hvor lavt kan man synke? Politiske alliancer opretholdes på bekostning af menneskerettigheder. På den anden side er ytringsfriheden jo heller ikke så meget værd; den koster kun en NATO-post.

Naila Bozo (@nailabozo) er medicinstuderende og blogger. Peter Kofod (@peterkofod) er whistlebloweraktivist og skribent.

Ingen