Mediano bulibold

Mediano bulibold


bulipod ep. 7 – Højbjerg i Augsburg, Hjulmand i Mainz og nedrykningsduel

January 22, 2015

Vi er klar med 7. episode af bulipod - vores podcast om Bundesligaen og tysk fodbold. Lyt med når vi diskuterer Pierre-Emile Højbjerg i Augsburg, evaluerer Kasper Hjulmands første halvsæson i Mainz og kigger mod bunden, hvor flere traditionsklubber er truet af nedrykning.

Pierre-Emile Højbjerg skifter i forårssæsonen Bayern München ud med et et lejeophold i FC Augsburg. Den lille klub har præsteret godt i efteråret og er en outsider til Europa League-pladserne. Vi går i dybden med klubben og Højbjergs muligheder for spilletid og fremtidsperspektiver, ligesom vi spørger, om Pep Guardiola mon er at finde i Bayern på sigt?

Kasper Hjulmand kan se tilbage på sin første Hinrunde i Bundesligaen og konstatere, at pointhøsten er den samme som i samme periode under Thomas Tuchel. Men kan danskeren være tilfreds, har man ageret godt nok på transfermarkedet og hvad adskiller egentlig Hjulmands spillestil fra Tuchels?

Slutteligt kigger vi mod bunden, hvor storhold som Dortmund, Stuttgart, Werder Bremen og HSV stadig befinder sig. Kan de klare frisag eller bliver dette sæsonen, hvor en (eller flere) af de store må en tur i 2. Bundesliga?

Vært: Nicolai Lisberg

Panel: Martin Krag (bulibold.dk) og Arnela Muminovic (Ekstra Bladet).

Nb: Tekniske problemer har givet en dårlig lyd på dele af podcasten, det beklager vi og forsøger at rette op på til næste episode!

Abonnér i iTunes!

Du kan også abonnere via en RSS-læser:

 Subscribe in a reader

Eller blot høre afsnittet her på siden eller downloade det til din computer: