bro fm

bro fm


#16 Hvad kan en politiker og en komiker lære hinanden (og dig) om kommunikation?

March 23, 2017

Lyt her:

Titlen på denne podcast er et trick. Dette er ikke et interview med både en komiker og en politiker. Eller jo, det er det – men de er begge to den samme person.

Navnet er Anders Stjernholm, og han præsenterer sig selv sådan her: ”Jeg var en journalist, der valgte at blive komiker, der valgte at blive politiker.”

Kendt som morsom mand fra fjernsynet og alle landets standup-scener og nu med mission om at komme i Folketinget. Ikke i Jacob Haugaard-stilen, men sådan helt reelt. Dét synes jeg er en interessant kobling.
Komik vs politik? Eller hvad?
Jeg sagde højt for mig selv: "Det må være enormt svært at navigere i så forskellige kontekster og sammenhænge." Og jeg fortsatte: "Det ene øjeblik er det jo blodig alvor til politiske debatter, og senere samme aften handler det om tre mænd, der kommer ind på et værtshus. Hvordan tilpasser man sig så hurtigt så forskellige kommunikationsforhold? Det bliver jo et springvand af en BRO fm-episode!"

Men vi nåede ikke ret langt ind i vores samtale, før Anders Stjernholm lukkede for springvandets vandforsyning. Han ville nemlig hellere fokusere på de ting, der gælder for både politik og comedy – det er der nemlig ikke så lidt, der gør.
Det mindede mig om Abdel Aziz Mahmouds hjertebudskab, da han var med i BRO fm i episode 12: 

”Vi skal stoppe med at tale om det, vi er sammen imod, og starte med at tale om det, vi er sammen om.”
Anders taler også en del om at insistere på at kommunikere på sin egen måde uafhængigt af omgivelserne. Det kom der en smuk pointe om troværdighed ud af. Den kan du høre og opleve, hvis du lytter til episoden.

Du får også svar på:

Hvordan politikere og komikere kan lære af hinandens kommunikation
Hvad Anders sørger for aldrig at gøre – i begge roller
Hvordan du opbygger et effektivt argument (og spotter det modsatte)
Hvorvidt det er en fordel for politikere at have talent for komik
Hvad du kan tillade dig som komiker, men ikke som politiker
Hvad Anders’ mor sagde til ham, da han fortalte hende, at han ville gå ind i politik.

Tryk her for at lytte:

Abonnerer du på BRO fm?
Nej? Bare rolig, der er håb endnu. Find BRO fm i iTunes her eller Stitcher her. Det tager kun et par klik at blive abonnent, så du automatisk får alle nye episoder ned på mobilen.
Mere om Anders Stjernholm:

Følg komikeren Anders Stjernholm på Facebook
Følg politikeren Anders Stjernholm på Facebook
Sidstnævnte har også en hjemmeside, som du kan se her.

Og så var der beskeden fra Helle Bro...
Og nå ja, hvis du lytter til episoden, støder du på en kort besked fra BROs direktør Helle. Hun taler om vores kommunikationsuddannelse og vil gerne have dig til at klikke på dette link. Sådan.