Er det ikke lidt for nemt at have det hårdt over at læse jura? Måske! I hvert fald kan Skov, Pihl og Durán sagtens finde episoder, hvor de enten til nærmeste familie eller i forbindelse med dårlige karakterer har udtalt i skarpe vendinger, hvor synd det egentlig er for dem. Men er det nu også det? Drengene vender problematikken.

VI skal også forbi tankerne om slutspurten på jura - Pihl har meldt sig til specialet, og ser samtidig frem til den sidste kilometer på et langt jurastudie. Hvilke tanker følger med? Har man overhovedet stadig en tilknytning til uni, når man er på vej ud? Og bliver man betragtet som en sørgelig gammel gris, hvis man dukker op til årsfesten?