Prædiken fra søndagen

Prædiken fra søndagen


#83 Ole Skjerbæk Madsen "At kende sin besøgelsestid"

September 07, 2019

Jesus ønsker at formidle fred og frihed til mennesker. Fred er et liv fuldt af lykke og glæde, hvor mennesker ikke mangler noget godt, fordi deres relationer til Gud og hinanden er rette. Frihed eller frelse er at være fri af de livsundertrykkende magter – dem udenfor os selv: djævelen og døden – og så syndens magt, som bunder i vores oprør mod Gud. Synd er at vi gør os selv til en gud og lader os lede af vores begær, vores forestillinger… Synd er at mennesker bliver ofre for menneskers ego-projekter…




Jesus gør op med usund religion og usund spiritualitet. Hvor vi gør religion og spiritualitet til redskaber udelukkende for selvrealisering, bliver det usundt, fordi tendensen er, at selvudvikling sker på bekostning af andre, idet vi selv bliver tilværelsens midtpunkt og omdrejningspunkt.




Jesus er her for at give os fred og frihed. Han bringer os Guds rige. Han leder os ind i et liv præget af retfærd. At vi færdes ret med Gud og hinanden. Jesus kalder os til at være hans disciple, dvs vi er hans elever, som lærer af hans eksempel og undervisning, hvad det vil sige at være et menneske. Jesus kalder os til et liv i tjenende kærlighed. Et liv i opmærksomt nærvær i forhold til andre mennesker og medskabningen.




(Prædiken fra 25-08-2019)