Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast


Træthed og risikostyring i Søværnet

April 23, 2020

I 2018 kolliderede den norske fregat Helge Ingstad med et tankskib under en natlig forlægning, og fregatten sank som følge af skaderne. Efterfølgende har havarirapporten fra de norske myndigheder konstateret at træthed var en medvirkende årsag til forliset, og det anbefales at det norske søværn indfører et system til registrering af hviletid. Lignende overvejelser går man med i US Navy, hvor kollisionerne med USS Fitzgerald og USS John S. McCain i 2017 kostede 17 soldater livet. Også i disse kollisioner spillede træthed en rolle.
Er mangel på søvn også et problem i det danske søværn? Det er emnet for denne episode af Krigskunst Podcast. Til at besvare spørgsmålet har vi besøg af Lasse Kanstrup, der netop har færdiggjort en undersøgelse om træthed og risikostyring i Søværnet i forbindelse med gennemgangen af den militære diplomuddannelse.
Gæst: Premierløjtnant Lasse Kanstrup
Værter: Journalist Kasper Wester og militæranalytiker Anders Puck Nielsen
Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til.
Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com