Magtens Tredeling

Magtens Tredeling


Episode 27 - Kan man regulere sig til sandhed?

April 26, 2018

Medvirkende: CEO fra kommunikationsbureauet Atak, William Atak og advokatfuldmægtig hos Klar Advokater og tidligere sekretariatschef hos Pressenævnet, Sanne Godthaab Olesen

Vi har hørt det i forbindelse med den amerikanske valgkamp. Vi har hørt i forhold til Ruslands rolle i vestlige demokratier. Og vi har hørt om det som en direkte trussel mod medierne som den fjerde statsmagt. Fake News er blevet en uomgængelig faktor i det globale mediebillede, og det er et tema, som fylder meget på både nationalt og globalt niveau.


Både i EU og USA har man blæst til kamp mod det her fænomen, bl.a. med konkrete tiltag, der skal regulere og i nogle tilfælde helt fjerne fake news fra digitale medieplatforme. Men hvad betyder en sådan regulering for ytringsfriheden i vestlige demokratier, når stater skal til at regulere, hvad der er korrekt information, og hvad som er fake?